The Autism Counsellor
RELATIONER
Parforhold/Familieliv
Der er mange myter om AS(F) - herunder, at mennesker med AS(F) ikke kan eller vil indgå i parforhold. Dette gælder kun for ganske få - resten både ønsker en partner og har meget at byde på.
Men det betyder ikke, at alting går let, for især hvis den ene part har AS(F) og den anden ikke har, er der meget, der skal lirkes på plads, før man forstår hinanden.
● Den ene er måske mere til knus og kram, mens den anden bedst giver og oplever kærlighed, når man gør ting for hinanden.
● Den ene har måske meget mere brug for alenetid end den anden.
● Den ene er måske meget mere til store familiefester og middage med venner end den anden, som oplever stor stress ved disse ting.
● Den ene har måske brug for meget mere planlægning end den anden.
● Den ene er ofte meget mere følsom over for f.eks. lyd og mange mennesker end den anden.
● Den ene forstår netop ofte verden, situationer og andre mennesker ved logik og analyser, mens den anden har brug for at mærke og føle.
● Hver part kan måske føle, at de signalerer tydeligt til den anden, uden at dette bliver opfattet.
● De 'klassiske' parforholdsminefelter - rollefordeling (også mellem køn), intimitet, økonomi, børn etc. - bliver endnu mere udfordrende end ellers.
● Den ene part er ofte meget mere sårbar over for stress, angst og depression end den anden.
Med andre ord bliver forventninger og kommunikation meget, meget afgørende - men samtidig også så krævende, at man let kan føle, at man har brug for tolkebistand for at forstå hinanden og lære et nemmere samspil.
Når man overgår fra parforhold til familieliv - hvor der kommer børn ind i billedet - gælder de samme komplikationer, bortset fra, at der nu er flere spillere på banen; lidt som at spille skak, men med tre (eller flere) deltagere i stedet for to.
Samtidig er der det specielle, at hvor partnere 'kun' skal forsøge at afstemme sig med hinanden, skal man som forælder være på forkant i en helt anden grad, og med et helt andet ansvar for de(n) nytilkomnes udvikling.
Dette bliver ikke lettere, hvis neurodiversitet også indgår i ligningen.
Professionelle
Mange professionelles vej ind i AS(F)-området er startet med fokus på de mere tydelige kendetegn (læs: de diagnostiske kriterier) og i et vist omfang også på, hvordan man bedst reducerer personens symptomer.
Efterhånden bliver man klar over, at sidstnævnte mål bedst opnås ved at reducere mængden og styrken af stressorer – hvilket både handler om rammerne (inkl. omgivende lyde, antal mennesker i nærheden samt krav) og om at erkende, at en ikke uvæsentlig del af autisme er, at personen – set med omgivelsernes øjne – blandt andet er ”strategiforstyrret” (som psykologen Kirsten Callesen med et fremragende udtryk har forståeliggjort situationen).
Man bliver også klar over, at mange mennesker med AS(F) faktisk er langt mindre påfaldende i symptombilledet end ”Rain Man” – og at alene spørgsmålet om øjenkontakt og AS(F) er noget mere kompliceret, end traditioner og myter har antydet.
I virkeligheden har man brug for at blive ført nogle etager dybere i forståelsen – helt ned i maskinrummet, hvor man kan få åbnet for den erkendelse, at AS(F) ikke blot er et sæt defekter, men handler om en fundamentalt anderledes måde at være i verden på, og derfor en anderledes måde at forstå tilværelsen og udvikle livsværdier på.
Det er først, når dette trin er nået, at man begynder at udvikle evnen til i glimt at kunne ”tænke som en person med AS(F)”:
● at kunne indleve sig i det autistiske mindset;
● at forstå, hvorfor der er forskel på, hvad mennesker med og uden AS(F) stresses af (og glædes over!);
● at forstå, hvorfor mennesker med AS(F) faktisk oplever mennesker uden AS(F) som samspils-, kommunikations- og fokusforstyrrede (!).
Copyright © 2023. Alle rettigheder forbeholdes.
