The Autism Counsellor
VIDEO / AUDIO
De fleste føler den - et mindretal tænker og analyserer verden omkring dem. Sådan kan man i grove træk forklare forskellen mellem "normale" mennesker og autister, som har særlige forudsætninger og behov i hverdagen. ...
Medv.: Christian Stewart-Ferrer, autismepsykolog, og Mette Elmose, autismeforsker ved SDU.
Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Simon Andersen Nielsen.
BØGER
Dette er Tony Attwoods store Grønspættebog om 'højtfungerende' autisme / Aspergers Syndrom - den kan ikke anbefales nok!
Den er ikke gratis, men er alle pengene værd - og kan naturligvis også findes på biblioteket.
Hvis man har det fint med (eller måske endda foretrækker) engelsk, kan den selvfølgelig også fås via f.eks. Amazon.de eller Amazon.co.uk.
Da Sofie Brøsen var 11 år, skrev hun (med lidt praktisk hjælp fra sin mor) en lille bog - med det formål at hjælpe sine kammerater til at forstå, hvordan hun oplevede verden, og derfor hvordan hun agerede i den.
Udgiveren eksisterer ikke længere - men det gør bogen, som Sofie har valgt at stille til rådighed via nettet, så alle kan få glæde af den.
Erfaring viser, at den også kan give gode samtaler til selvforståelse hos børn med autisme.
"Seje mor" er Monica Lyloffs hudløst ærlige beskrivelse af livet som forældre til børn med særlige behov (inkl. autisme):
Om hverdagen, tvivlen på sig selv, og de hårde, opslidende og jævnligt absurde kampe mod kommunen (selv om Monica er cand.jur.!!) - men også om lysglimt, kærlighed, og måder at lade blot en smule op på, så man kan lidt igen.
OG der er enkle (læs: realistiske!), praktiske råd til andre forældre i lignende situationer.
Køb den og læs den, selv om titlen ved første øjekast måske kunne skræmme, når man ikke selv ser sig som bare i nærheden af at være 'sej':
For "Seje mor" sammenfatter i to ord oplevelsen af at få ros for at være 'sej', mens man absolut ikke føler sig spor 'sej' - og samtidig ved, at man er nødt til, midt i udmattelsen, alligevel at prøve at være 'sej' (og ind imellem bare fake det!) for sin families skyld! Lyder det velkendt?
Monica modtog overordentlig velfortjent "Autisme Prisen 2021" for sin ukuelige indsats for alle os med autisme og/eller andre funktionsnedsættelser (ja, det er 'hende med #enmillionstemmer'!) - og bogen synliggør, hvorfor hun er et af de mennesker, jeg beundrer mest, og som giver mig mest håb for og tro på fremtiden!
(Anmeldt af Christian A. Stewart-Ferrer)
LINKS
UDREDNING - PSYKOLOG - MENTOR - SOCIALRÅDGIVER - ADVOKAT
UDREDNING og behandling - BØRN:
Hvis man har brug for særdeles kompetent udredning, vurdering af evt. behov for medicinering etc. i forhold til børn og unge, og man kan klare en vis selv-betaling, kan det på det varmeste anbefales at kontakte børne- og ungdoms-psykiater Kristine Søbye, som har stor viden og erfaring med autismespektret og med ADHD.
Direkte henvendelse - her kræves/modtages ikke henvisning fra egen læge.
NB - praksis i Haderslev. Telefontid: 08.15-09.00 (man-fre)
NB: Fuld selvbetaling, hvis man ikke er under Sundhedskortet gruppe 2!
UDREDNING og behandling - VOKSNE:
Jonas Linneke er voksenpsykiater og dels tilknyttet ADHD- og Autisme-ambulatoriet i Glostrup, dels virkende med egen praksis (i Chalottenlund, nord for København). Han har overordentlig stor indsigt i, hvordan såvel ADHD som autisme ser ud hos voksne, og er derfor et fremragende valg, hvis man som voksen enten skal udredes eller have psykiatrisk bistand, herunder evt. relevant medicinering.
NB: Få henvisning fra egen læge!
PSYKOLOG med Aspergers og ADHD - i København:
Hvis man har brug for samtaler, rådgivning, afklaring m.m. hos en psykolog, der har stor erfaring med autisme og ADHD både indefra og udefra, er 'den anden' i Danmark Maja Toudal, som arbejder ved Psykologisk Ressource Center i København.
Direkte henvendelse - her kræves/modtages ikke henvisning fra egen læge.
Adresse: Rådhusstræde 6, 1.sal, 1466 Kbh. K.
MENTOR - få hverdagen til at hænge sammen:
Palle Hasling Jakobsen er uddannet pædagog med stor viden og erfaring inden for bl.a. autismeområdet, hvor autismepsykologen Christian Stewart-Ferrer har haft den fornøjelse at arbejde sammen med ham i en del år.
Han virker bl.a. som mentor, støtte-/ kontaktperson m.m. på Fyn.
Læs mere og kontakt Palle her:
SOCIALRÅDGIVER, stud.jur. - på borgerens side:
Lea Holst Strynø er socialrådgiver og stud.jur. i privat praksis på Fyn, hvor hun har hjulpet især mange familier med autisme inde på livet med at finde vej gennem systemet - og ikke mindst rustet dem til kamp mod samme, når dét har været nødvendigt.
Læs mere og kontakt Lea her:
ADVOKATER med speciale i kommunesager:
Hvis man har brug for juridisk bistand i f.t. kommunen, handicappedes rettigheder, sager om skolegang og -trivsel m.m., er landets førende firma Socialretsadvokaterne, der har Thomas Taguchi og Monica Lylloff i spidsen - og solid viden om sager vedrørende autismespektret.
Læs mere og kontakt Socialretsadvokaterne her:
Copyright © 2023. Alle rettigheder forbeholdes.